Det Grønne Spirer Flag og Science

Værdier omkring Det Grønne Spirer Flag:

• Børn udvikler respekt, forståelse og glæde ved at være i naturen.
• Børn lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til leg, oplevelse, udfordring og viden.
• Børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen. Naturfænomener og miljøet.
• Børn lære at passe på vores miljø, og at ting kan genanvendes. Intentioner omkring vores børn.
• Sikre børnene tid til fordybelse
• Give børnene mulighed for at være sammen med vidende og engagerende voksne.
• Give børnene forståelse for sammenhænge i naturen.
• Styrke børnenes nysgerrighed og opmærksomhed.
• Lære børnene respekt og forståelse for dyr og planter.
• Lære forskellige processer omkring miljøet.

Handling og aktiviteter. Hvad gør vi?:

• Plantekasser, hvor vi dyrker, høster og spiser udbyttet.
• Vi laver forsøg med spirring.
• Vi har forløb omkring naturens småkravl for at følge med i udviklingen.
• Vi har foderbræt, hvor vi tiltrækker småfugle.
• De voksne viser glæde og engagement for at være i naturen.
• Vi opsøger viden gennem eksperimenter og bøger.
• Vi har lupper, mikroskop, net, dolke og bøger m.m.
• Vi og skolen har mange udstoppet fugle.
• Vi lærer børnene at omgås dyr som insekter, padder og fugle.
• Vi lærer børnene at vise respekt over for naturen. Eksempelvis Ikke ar smide affald, beskytte træer og planter.
• Vi snakker om og oplever årstiderne.
• Vi indretter legepladsen med tanke på at få så meget som muligt i naturmaterialer og masser af krat og grønne områder.
• Vi præsenterer børnene for de 4 elementer- jord, vand, luft og ild.
• Vi har vandtønder til opsamling af regnvand til leg og vanding af vores drivhus.
• Vi har bålplads.
• Vi er ude i alt slags vejr.
• Vi kommer ofte i skoven. Tager til stranden på gårdbesøg, genbrugsstationen og økolariet i vejle m.m.
• Vi sorterer vores affald ved boderne.
• Vi samler affald i naturen.
• Laver ting ud af genbrugs materialer.

Vi har valgt at arbejde med de 17 verdensmål. Vi vil prøve at få vores børnehavebørn og vuggestuebørn til at forstå hvordan vi alle kan være med til at hjælpe verden.

Livet i havet:

Livet i havet er det første tema vi har valgt. Hvor vores fokus er forurening i havet og hvad det gør ved fiskene.

Der er blevet udarbejdet en beskrivelse af mål, midler og metoder. 

 

Mål:

• Bevidsthed hvad der sker med vores hav og hvordan vi kan passe på havet omkring os.
• Hvad sker der med dyrene der lever i havet når vi forurener.

 

Handling og indsats: 

• Besøge havet og samle skral.
• Se film om de danske have der er forurening
• Lave collager med det affald vi finder.
• Lave akvarium med fisk der har det godt og fisk der har det dårligt på grund af forurening.
• Læse bøger om emnet
• Lave rim om affald
• Lave sange om forurening

 

Tegn:

• Børne taler om vigtigheder af at passe på havet.
• Børn der benævner at man ikke må smide plastik med andet i havet.
• Synger og rimer på vores, sange og rim.
• Benævner det der hjemme og begynder at opdrage deres forældre.

 

Evaluering:

På vores personalemøder vil vi evaluerer med udgangspunkt i de 3 punkter:

• Hvad forsøger vi at opnå?
• Hvor godt lykkes vi?
• Hvad skal vi gøre yderlig?

 

Økolariet førskolebørn og storgruppen:

Vi valgte først at tage vores førskolebørn og alle i storgruppen med på Økolariet i Vejle. Her havde de en super spændende udstilling om Livet i havet og den forurening vi er med til at skabe. Det var illustreret ved hjælp af store skærme som viste hvordan affaldet ender på bunden, og hvordan fiskene bliver fanget i plastikposer. Dette gjorde stor indtryk på børnene og det med at fisken der bliver fanget i plastikposer har de efterfølgende talt om mange gange.

Affaldssortering

Vi snakke også meget om affaldssortering, da de også har en udstilling omkring dette.

Vi har været ved havet og samle affald. Der fandt vi en del plastik. Papir, Flasker og dåser m.m. Dette tog vi med hjem hvor vi samlede det hele så vi kunne lave en udstilling omkring emnet.

Vi ville også synliggøre over for vores børn hvordan fiskene havde det godt, og hvad plastik forurening gør ved vores fisk. Vi lavede vores stuer om til akvarium, hvor vi delte op, så børnene kunne se forskel på om fiskene havde det godt og så også hvordan det så ud når havet var forurenet af plastik og fiskene ikke havde det godt.
Børnene var meget optaget af dette og det gav en masse snak børnene i mellem, og voksen -barn imellem.

 

Forældre inddragelse:

Vi fik besøg af en far der arbejder inden for området, han havde taget fisk med i børnehaven. Vi fik mulighed for at sprætte fiskene op, hvorefter vi under et mikroskop kunne se Micro plast i fiskens mave.
Børnene var utrolig optaget af forløbet. Og vi fik også studeret fiskens indvolde. Det var ikke alle vores børn der ville holde fiskens øje. Den var lidt gummiagtig
I vores forløb faldt vi også over blæksprutten. Børnene og de voksne har været meget optaget af blæksprutten og livet som blæksprutte. Det at Blæksprutten der er i stand til at kappe sin ene arm for at overleve et angreb. Børnene var også meget optaget af at blækspruttens mor døde efter at havde lagt sine æg. Så vi var også nød til at få blæksprutten med i vores udstilling på stuerne Denne viden fik vi igennem Lille Nørd.
Der er blevet sunget sange, rimet og set mange film om emnet både i vuggestuen og i børnehaven.

Vi tror vores børn har fået meget med, og særlig vores børnehavebørn er meget bevidste om ikke at smide affald i vandet, Når de går i naturen eller på legepladsen samler de masse af affald op. De benævner det som plastik det hele, selv om det ikke er plastik, så her har vi nok en ny opgave.
Hele huset har summet af børn og voksne der har fået ny fælles viden, om forurening i havet Dette er bare så dejligt efter den lange tid med Corona. Vi glæder os til vores næste projekt som omhandler et af de 17 verdensmål.

De seneste år har vi ikke kunne arbejde så meget med affaldssortering, dette grundet Corona. Mange af vores børn er ikke så bevidste omkring affaldssortering som vi gerne vil have dem til at være.

Fokus på sortering af affald

Derfor har vi valgt at vores fokus også skal omhandle sortering. Vi har igen grønne og sorte bøtter på bordet. Vi har forskellige forløb hvor vi snakker om hvilke bøtte affaldet skal i. Derudover har vi etableret skraldespande til den plastik vi finder. Det plastik børnene har med i madkassen kommer med børnene hjem, så det kan rengøres og smides ud. Vi håber herigennem at vores forældre vil samarbejde omkring deres børns bevidsthed om sortering.
Nogle af børnene har også stanniol i deres madkasser, dette håber vi med tiden at få forandre.

Besøg på Økolariet

På vores tur til økolariet var der jo også en udstilling omkring hvordan vi sorterer i Vejle kommune det vil vi bruge i vores pædagogisk praksis.
Derudover har hele huset på skift været ved stranden og samle skral. Vi vil også igen i år deltage i skraldeindsamlingen på landsplan. Mange ting har været svære at praktiserer grundet Corona, men nu er vi i gang igen.

Iagttagelser på børnene

Vi iagttager og høre tit børnene benævne når de finder skral enten på legepladsen eller på vores skovture så kommer det hver gang ”Det må man ikke” De samler det op og vil tage det med hjem i skraldespanden. Dette er dejligt, for så har de forstået vores budskab med vores pædagogik
Vi vil fremadrettet have poser med på alle vores ture. Så vi kan samle det skral op vi finder. Når vi så når hjem igen, kan vi sorterer det.

En lille sød historie

Vi havde en dreng der var på skiferie med sine forældre. Efter hjemkomst fortæller mor hvordan han brugte tiden på at samle affald op efter de andre gæster. Til sidst måtte hun sige at nu skulle han stoppe og lade dem selv samle op efter sig.
Så der er der noget i vores pædagogik der lykkes.
Vi vil fremadrette arbejde med at ikke alt er plastik som nogle af vores børn troede under det første projekt beskrivelse, men dette kommer nok helt naturligt, når vi sorterer og benævner det forskellig skral der er i vores hverdag.

Kategoriserings-skattejagt i grupper:

I Kollerup Børnehus er naturen lige uden for døren. Vi gør brug af naturen og gør børnene interesseret i at forbyde sig omkring de forskellige ting de kan finde i skoven. I dette forløb vil vi lærer børnene at kategoriserer ting i naturen, og kigge nærmere på hvordan de selv kan få øje på nye måder at inddele de fundne ting på. Herefter vil vi dykke ned i blade og nåle fra træer, og tale om form og forskellige egenskaber ved blade og nåle, samt deres egenskaber.

Børnene får til opgave at, gå ud og hente to ting med tilbage, og så skal tingene sorteres i forskellige kategorier. Er det fra dyr, planter eller mennesker? Kan det spises eller ej? Er det tungt eller let, eller er det affald? – Dette er blot nogle af de kategorier, som kan sorteres efter.

Vi sætter os i samlet flok og kigger på dagens fund. Her starter en samtale omkring de fund, som er gjort og som hurtigt viser sig at nogle fund kan tilhører flere kategorier på én gang.

Særligt en krans af gran, gav anledning til refleksioner. For gran er da en plante fra naturen, men samtidig er kransen fra mennesker, da denne ikke vokser i skoven.

Også når børnene fordyber sig med at se de små detaljer, opdages nye spændende ting. Et blad er ikke bare et blad, men bladet har været med til at omdanne vores affaldsstoffer i luften til nyt frisk luft til mennesker, og ordet ilt kommer her i spil. Derved styrkes børnenes sproglige kompetencer og begrebsverden, mens vi er på opdagelse i naturen.
Børnenes sociale kompetencer styrkes også i samspillet barn og barn i mellem og samtidigt også i gruppe sammenhæng. Det at tage hensyn, vente på tur, lytte til de andre og modtage en kollektiv besked og handle på beskeden, og nogle af de elementer som vi øver.

Vi løber og triller – leg med tyngdekraften

I Kollerup Børnehus er naturen lige uden for døren. Vi gør brug af naturen og gør børnene interesseret i at forbyde sig omkring de forskellige ting de kan opleve i naturen – herunder tyngdekraften.

Vi har en stor bakke på vej ned i skoven. Bakken vil i dette forløb danne ramme omkring børnenes læring ift. tyngdekraften, men også udfordrer egne grænser og formåen ret kropsligt.

Vi inddeler børnene i grupper af 3. Først skal vi trille ned af bakken, og prøve at trille opad. Så løber vi ned og op, og erfare hvad der sker i og med kroppen. Energi på at komme op eller ned. De voksne italesætter det der sker ift. tyngdekraften.

Børnene leger og forsøger at trille op og ned. Børnene synes det er sjovt at rulle op, men også ret svært. Børnene leger med forskellige genstande på bakker og leger trille lege.
Noget af det vi gerne vil opnå er at udvikle børnenes ordforåd. Vi hører at børnene begynder at bruge nye ord, som de har lært i forløbet, stejl, løfte op og falde ned – samt mange flere. Børnene hjælper hinanden på bakken, viser hensyn og deles om de forskellige ting der trilles med. De giver verbalt udtryk for at gerne vil prøve forskellige ting mellem hinanden, altså sætter ord på deres intentioner og ønsker.

Tilstandsformer på vand:

Hvad er tilstandsformer? Ja, det fandt vi ud af. Vand kan både være fast, flydende og damp. Vi lavede et stort bål, hvor vi satte en gryde med vand til at varme op. Dagen inden havde vi sat vand til at fryse til is. Vi talte om de tre tilstandsformer, og børnene kunne se ”magien” i gryden. Børnene oplevede hvordan vandet kunne skiftede fra is, til vand og til damp. Gryden med kogt vand lod vi stå ude, og dagen efter var vandet blevet til is igen.

Det har været spændende og lærerrigt forløb for børnene, men så sandeligt også for de voksne. Vi glæder os til at udforske nye muligheder.

Aktiviteter med metaldetektor:

Vores legeplads er blevet undersøgt på kryds og tværs af børnene, med metaldetektor.

Vi fandt skruer og mønter og vores børn var meget stolte over deres fund. Vi ville finde en guldskat og det gjorde vi.

Vi inddelte vores Børn i aldersopdelte grupper. De voksne havde tegnet et skattekort.
De yngste skulle lede
på legepladsen. Mellem- og storegruppen skulle lede i skoven efter skatten.

Vi valgte, at de ældste skulle være de første. Der var stor begejstring da vi om morgen fandt skattekortet. Til vores samling prøvede vi at tyde kortet og vi blev hurtig enige om, at det måtte være i skoven at skatten
var gemt.
Derefter drog vi af sted mod skoven. Alle børn fik mulighed for at afprøve metaldetektoren undervejs mod skoven. Ved skovens udkant fandt vi vejen, som var optegnet på kortet. Efter at næsten alle havde prøvet at finde guldskatten gav metaldetektoren endelig lyd, børnene begynde at grave og frem dukkede guldskatten. Alle fik en guldklump.

Yngste gruppen skattejagt på legepladsen.
Der var igen dukket et skattekort op i børnehaven. Denne gang med optegnelser over vores legeplads. De 3
årige stod spændt og lyttede da vi viste dem metaldetektoren og fortalte hvad de skulle lytte efter. Derefter gik vi på legepladsen. Her prøvede de på skift, om de kunne finde guldskatten. Langt om længe bippede den og nogle af børnene løb hen og hentede skovle. De gravede længe og endelig dukkede skatten
op. Derefter fik alle en guldklump de kunne tage med hjem. Kort tid efter blev der gravet efter guld på legepladsen af to 3 årige, der virkelig havde fundet på en ny leg. Find guldskatten. Efter weekenden kom en dreng og hans mor. Der var desværre sket det, at drengen havde holdt guldet i hånden så længe, at guldet var forsvundet. Han fik selvfølgelig en ny klump, for vi fandt massevis af guld Mellemgruppen.
Børnene i mellemgruppen fik selvfølgelig også mulighed for at finde en guldskat i skoven med
metaldetektoren, til stor glæde for alle. 

Hvordan opstod ideen til at undersøge dette? 

En pædagog havde været i sommerhus og have iagttaget en fugleflok der fløj i formation. Efterfølgende havde personalet på stuen en debat omkring dette og hvordan kunne vi prøve at give vores børn en ny viden?

Vi gik på nettet og blev klogere på dette. Vi startede med at bruge klip fra nette hvor vi viste fugle der fløj i formation for børnene. Så havde vi en god snak om hvorfor mon de gjorde det. Et barn mente at de fløj om kap.

De voksne prøvede at flyve og viste hvordan aerodynamikken virker. Nogle af børnene forstod det. Vi prøvede også ved at beskrive det som cykelrytter der ligger sig bad hinanden og får læ og hvordan vinden hjælper dem. Dette var en lidt svær læring for vores børn. Men iagttagelserne efterfølgende har gjort at vores børn er meget opmærksom på at kikke op og se hvad der sker på himlen, og dette er det vigtigste. De kommenterer
meget, når de ser fugle deroppe.

Ny pædagogisk vinkel på stuen.

Vi er gode til at arbejde med Krible- Krable dyr om sommeren. Det nye gode spørgsmål vi har prøvet er at undersøge hvor de er om vinteren.

Vi tog udgangspunkt i Mariehøns. Vi tegnede og malede mariehøns fandt oplysninger på nettet. Hvad betyder det at de har pletter- Hvilke slags har vi i Danmark -Hvor gamle kan de blive- Findes der andre end de røde og sorte som vi kender bedst- Hvor er de om vinteren.
Disse ting var børnene meget optaget af. Efterfølgende har vi fundet 2 Mariehøns gemt på vores legeplads og man kan se og høre at børnene har fanget en interesse for deres plettet, og de ved godt at det ikke betyder hvilke alder de har- men hvilke art de tilhøre. De ved også hvor de gemmer sig om vinteren og at de bliver 1 år.

Vi havde besluttet at vi ville lave forskellige eksperimenter sammen med børnene. Valget faldt på at vi i år ville prøve at lave Blesne og beskrive dette forløb.

Samtidig skulle vi også være med i en film som kunne bruges til undervisning af pædagoger på seminariet. Hele børnehaven har været med til at afprøve dette. Dog har jeg valgt at beskrive forløbet hvor 6 børn og 2 voksne deltager.

Personalet havde været på nettet for at finde beskrivelsen af hvordan man kunne lave Blesne.

Vi startede med at læse "Peter Pedal i sneen", i vores telt som ligner en iglo.

Derefter blev børnene placeret rundt om bordet. De voksen forberedte børnene på hvad der skulle ske. Mange af børnene havde ikke oplevet meget sne i deres levetid.

Tingene var fundet frem og børnene var med til at skille bleerne og finde blekuglerne i bleen, som vi skulle bruge. Derefter blandede de kuglerne med vand. Efter at børnene havde rørt i skålen et stykke tid, kunne de se, at konsistensen begyndte at ligne sne.

Børnene fik det i hænderne og der blev snakket meget børnene imellem om, det nu også var rigtigt sne. Som en pige sagde "det ligner sæbe, men det er sne". Til sidst blev børnene dog enige om at det ikke var ægte sne.

Kommer sneen fra Gud?

Børnene og de voksne havde en lang snak om hvor sneen kommer fra. Et barn var sikker på at det var Gud der lavede sneen. Andre vidste det ikke.

Alle prøvede også vores mikroskop hvor de kunne se de flotte iskrystaller tæt på. Derudover brugte vi også vores iPad til at vise billeder og få ny viden i fællesskab.

De voksne havde også lavet is klumper som blev hentet frem fra fryserne. Her puttede de is i vandet, hvorefter de snakke om hvad det var, der skete med isklumpen, og hvor den blev af da den smeltede.
Børnene var meget deltagende og enkelte svarede, at de godt viste hvad der ville sket. Derefter fik de mulighed for at glide på isflagerne og mærke den glatte overflade. Herefter kunne børnene referer tilbage til udgangspunktet med historien om "Peter Pedal i sneen" der også
stod på is/ski.