Hygiejnepolitik i Kollerup Børnehus 2023
Formålet med denne politik er at tydeliggøre retningslinjer for hygiejne for personale, vikarer og forældre og derved begrænse smitsomme sygdomme/sygefravær blandt børn og personale.
Mange smitsomme sygdomme spredes via hænderne og god håndhygiejne er vigtigt både for børn, forældre og personale.
Der er ophængt spritdispensere ved alle indgange til børnehaven og vuggestuen så det forventes at forældre spritter hænder inden de går ind i huset.
Ligeledes forventes det at forældrene hjælper deres barn med at vaske fingre inden barnet går ind på stuen og leger.
Vi lærer børnene at de altid skal vaske hænder efter toiletbesøg, før og efter spisning og når de har været på legepladsen.
Der er berøringsfri vandhaner, sæbe og sprit dispensere i hele huset.
Hånddesinfektion kan man nøjes med at anvende på synligt ren og tør hud og udelukkende i de situationer, fx før madlavning, servering af mad eller efter sortering af vasketøj med gummihandsker på.
Gummihandsker anvendes altid ved bleskift, hjælp til toiletbesøg, rensning af blødende eller betændte sår, hjælp til opkast eller rengøring herefter, ved diarre, håndtering af urent vasketøj.
Håndvask skal altid ske efter brug af gummihandsker da fugten i handsken får hudbakterier til at vokse, der kan være hul på handsken og det kan generelt være svært at undgå at forurene hænderne når handsken tages af.
Personalet vasker hænder og spritter af efter at have hjulpet et barn med at tørre næse
Ved bleskift findes alt man skal bruge frem med handsker inden barnet tages op. Brugte bleer lægges straks i affaldspose som bindes for og smides i skraldespanden. Der bruges lejepapir ved bleskift. Efter endt bleskift sprittes puslebordet af. Puslebordet afvaskes med vand og sæbe en gang dagligt.
Der bæres ikke ringe ved bleskift.
Ved diarre og opkast bruges der engangsforklæder. Vær opmærksom på Skærpet hygiejne ved flere tilfælde af infektion for at forhindre yderligere overførsel af smitte. Dette gælder overfor alle børn og voksne da smitte kan finde sted før symptomer viser sig. Se s. 23 i ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud”. Vi hænger opslag op om de børnesygdomme der florerer i huset. Disse opslag er taget fra sundhedsstyrelsen og der henvises hertil ved spørgsmål.
Vi modtager ikke syge børn i børnehuset. Hvis et barn bliver syg i løbet at dagen kontaktes forældrene så barnet kan blive hentet.
Der bliver sprittet af hver dag ved middagstid. Dette på alle toiletter, håndtag, skærme, iPads, mobiltelefoner m.m.
Der vaskes legetøj mindst en gang om måneden og ved behov fx ved synligt snavs. Udklædningstøj vaskes ved 60*C mindst en gang om måneden. Tablets der anvendes i læringssituationer sprittes før og efter med klude beregnet hertil.
Der luftes ud ca. en gang i timen med fem minutters varighed.
Soverum udluftes før og efter lur. Hvert barn har sin egen madras og sengetøj som opbevares adskilt og under ventilerede forhold. Madrasser skal vaskes med vand og sæbe mindst en gang om måneden. Betræk vaskes efter behov og altid inden det overgår til nyt barn.
Krybber efterses en gang om måneden for tidligt at kunne opdage evt. skimmelvækst, dette fjernes med en børste og vand og sæbe. Husk at lade tørre grundigt inden brug. Alle krybber vaskes en gang om måneden med vand og sæbe.
Vi vasker bordene af inden spisning og efter spisning vaskes de igen og der stoles op og fejes. Udendørs gælder det samme.
Børnenes krus vaskes hver eftermiddag. Oftere ved behov.
Personalet skal være særligt opmærksomme ved tilberedelse af mad. God køkkenhygiejne.